Ikke flere slankekure!

Ikke flere slankekure!

“ At pleje helbredet med en regel, der er for streng, er en opslidende sygdom.” La Rochefoucauld


Hvad er sunde spisevaner Jeg kom til at tænke på ovenstående citat, da jeg fornyligt læste en debat omkring stenalderkost. Her gav nogle udtryk for, at de måtte have tupperware med rundt til arrangementer eller måtte faste, for at undgå at spise forarbejdede fødevarer. Sundt?- det vil mange sikkert mene, men for mig at se må sundhed defineres bredere og indeholde flere aspekter. For eksempel vores psykiske velbefindende, vores evne til at være i sociale relationer og ikke mindst det, at vi ikke skal bruge størstedelen af vores dag på at tænke over hvad og hvornår vi spiser. En lang række undersøgelser har efterhånden vist, at slankekure i sig selv udløser overvægt og overspisning. Det er der bred enighed om, så i dag hedder det kostomlægning. Men hvad er egentlig forskellen? For mig at se kan man kun tale om, at det ikke er en kur, hvis den måde man spiser på er fri for kurens følelse af afsavn og deraf følgende dårlige samvittighed når man “synder”.

Mit mål er, at normalisere spisningen

Så hvad dækker det over- tænker du måske? Det dækker over, at hvis vi stopper med at:

  • Overspise,

  • Spise af vane

  • Spise alt for meget slik og junk.

  • Spise flere portioner, end vi har behov for.

Så taber vi os helt automatisk, uden at behøve at være på slankekur.

Lettere sagt end gjort- tænker du måske nu? Og det har du fuldstændigt ret i. Det er super svært, at lægge de uhensigtsmæssige tanker og vaner fra sig. Jo flere år man har været i slankekursfælden, jo mere forstyrret er ens spisning blevet. Faktisk kan mange have svært ved at huske, hvordan det var at spise normalt.

Man må starte med det, der ligger før måltidet

  • Her tænker jeg på de tanker der får os til at spise

  • De vaner, der får os til at købe noget bestemt, eller spise i bestemte situationer

Det er ikke let, at ændre sin spisning, men det kan sagtens lade sig gøre


Kh Ditte

Modeldetox og kropsbillede
Angst- vi må gøre noget andet, for at føle noget nyt