Den sundhedsbevidste spiser
For mange udvikler interessen for sund mad sig til en belastning. Spørgsmålet i dette blogindlæg er derfor; hvordan man kan gå op i hvad man spiser, uden at det går ud over det naturlige og sunde forhold til mad?
Den sundhedsbevidste spiser
Hvem er så den sundhedsbevidste spiser? Sundhedsbevidste spisere går op i, hvad de putter i munden. De går op i ernæring og ofte også motion. De kan se ud som den “perfekte” spiser, men det kan dække over et for kontrolleret forhold til mad og en skjult måde at være forstyrret i sin spisning
Du kan genkende, at din spisning er blevet forstyrret hvis:
Du lever ud fra en 100% tilgang til sund kost
Du bekymrer dig over alt, hvad du putter i munden og hvordan det vil påvirke din krop
Du kan ikke glemme det igen, hvis du har spist noget usundt
Du begynder at overspise forbudte madvarer
Hvordan kan den sundhedsbevidste spiser bevare det sunde forhold til spisning?
Du er på rette vej hvis:
Du lever godt med en 80/20 tilgang til sund kost
Du kan godt spise ude, uden at bekymre dig om enkelte afvigelser fra din foretrukne kost.
Hvis du virkelig har lyst til noget usundt, så spiser du det uden dårlig samvittighed
Du har en følelse af kontrol over din spisning og oplever ikke hyppige overspisninger.