Lær af dine fejltrin, og visk så tavlen ren
Hvad gør du, når du har overspist?
De fleste af os har en ide om, at vi er nødt til at skælde os selv ud, for at nå frem til at kunne handle anderledes. Så når vi har spist mere end vi har brug for, er det nærliggende for mange, at kritisere sig selv hel masse over episoden.
På den måde håber vi at undgå, at det sker igen.
Tanken er altså, at jo dårligere samvittighed man får, jo mere vil man være motiveret for at komme tilbage på hesten og holde sig på dydens smalle sti.
Der er flere store problemer med denne tilgang!
For det første, fordi du fastholdes i den dårlige stemning. Hvis du går og skælder dig selv ud og derfor får en følelse af, at du har gjort noget forfærdeligt galt. Så kan det være lige for at tænke, “så kan det også være lige meget” og spise alt det forbudte, i store mængder.
Hvis du hele tiden fortæller dig selv, at du er fed, grim og ulækker. Så er det svært at opføre dig som noget andet. Eller med andre ord, det er langt sværere at være omsorgsfuld overfor dig selv, og give dig selv det der skal til for, at du bliver fyldt op uden overspisninger. Hvis du samtidig fortæller dig selv, at du besidder alverdens dårlige egenskaber
Automatisk selvkritik forhindrer dig i at lære af dine fejltrin. Hvis du automatisk tænker, at det er din skyld, fordi du er “et dårligt menneske”. Så overser du måske den bagvedliggende årsag, som ikke har noget med din rygrad at gøre, men som kan have noget at gøre med f.eks. din grad af egenomsorg
Lær, og Visk så tavlen ren
En klient fortalte mig i dag, at hun ved at arbejde med forløbet "Få krammet på din sukkertrang" har opdaget, at hun overspiser sukker, når hun er træt.
Forestil dig, at hun havde reageret med selvkritik og selvlede hver gang hun “faldt i” og spiste sukker. Den tilgang ville højst sandsynligt have forhindret hende i at se den egentlige grund til overspisningerne, nemlig hendes konstante søvnunderskud. Når hun derimod bruger sine fejltrin som værdifulde muligheder til at lære noget om sig selv. Så undgår hun kritikken og gør det derfor ikke til noget i hendes personlighed, at hun ikke kan sige nej til sukker.
I stedet er hun nysgerrig på, om der er nogle mønstre der kan fortælle hende noget om, hvorfor det lige er i bestemte situationer, det bliver svært. Med denne indsigt kunne hun derfra, gå i gang med at planlægge hvor hun kunne lægge noget mere søvn ind i løbet af ugen.
Når du har lært, hvad der er at lære fra dit fejltrin, er det hensigtsmæssigt at øve dig i at vaske tavlen ren. Med det mener jeg, at du prøver at lægge episoden bag dig og glemme den så vidt muligt. Det kan godt være, at den lige dukker op i bevidstheden engang imellem, men prøv at beslutte dig for ikke at gå ind i den med selvkritik. Du har lært hvad du skulle lære, og nu er det bedste du kan gøre at forsøge at gøre noget andet næste gang.
Kh Ditte
