use it or lose it
Jeg er sådan en, der gemmer ting. Mit problem er, at jeg altid tror, at jeg nok får brug for det senere, og derfor ikke nænner at smide noget ud.
Inderst inde ville jeg nu ønske jeg var sådan en "clean as you go"-type. Som hjernen!
Den er bare lidt mere cool og med sin "use it or lose it" attitude gider den ikke så meget pjat!
De forbindelser i hjernen som bruges styrkes, dem som ligger ubrugte hen dør. BUM!
**********
Nå men hvorfor har det overhoved noget med sukkerafhængighed at gøre?
Sukkerafhængighed er en indlært adfærd. Den opstår noget i stil med: Stress = chokolade.
Det betyder selvfølgelig ikke noget, hvis du kun styrker den forbindelse en sjælden gang. Men hvis du ofte lærer din hjerne at forbinde stress med chokolade. Ja så beder du den om at ændre sig.
Du lærer den at skabe et ekstra effektivt signal. Så du helt sikkert ikke går glip af trangen til chokolade, næste gang du føler dig stresset.
Den gode nyhed:
Din Hjerne
Kan
Ændre
Sig
Dét og meget mere vil jeg lære dig at bruge til din fordel.
Kh Ditte