Kan man begynde at meditere på en onsdag?

Kan man begynde at meditere på en onsdag?

"Det er mærkeligt at begynde at meditere på en onsdag".

Sådan tænkte jeg for få øjeblikke siden. Jeg har nemlig købt et onlineforløb hos en dygtig meditationslærer, som på 8 dage giver den fornødne intro til at komme godt igang. Men jeg er ikke kommet igang endnu, for onsdag er virkelig en mærkelig dag at starte med at meditere - ikke?

Det er selvfølgelig noget pjat. Jeg kan godt selv høre det. 

Men jeg falder alligevel i fælden gang på gang. 

"i morgen- tænkning". 

Måske kender du tankerne:

  1. Nu har jeg alligevel brudt min kur, jeg starter i morgen

  2. Jeg orker ikke at løbe i dag, jeg starter forfra mandag

  3. Efter jul er jeg mere motiveret for at tabe mig 

Nu er bare altid et lidt ubekvemt tidspunkt at gå igang med noget nyt. Vi har ofte et håb om, at alting vil være lidt lettere i morgen. Vi vil være mere motiverede, have mere energi eller tid. 

Sandheden er bare, at i morgen højst sandsynlig bliver lige så travl, som i dag, og hvis vi ikke handler, men hele tiden udskyder vores opstart, så er der stor risiko for, at vi aldrig opnår de positive ændringer, som vi stræber efter. 

For mit vedkommende har jeg besluttet at handle i dag- og om et øjeblik griber jeg en stol og så vil jeg meditere, selvom det er onsdag 😉 

Har du en drøm, som du udskyder til "i morgen"? - måske kan du starte allerede i dag! Et første lille skridt er alt, hvad det kræver at komme igang. 


Kh Ditte

Er du til luftkasteller eller handlling?
Skræmmer tanken om at droppe slankekurene?