Det karaktertræk vindere besidder

Det karaktertræk vindere besidder

Jeg talte engang med en meget klog mand. Hans IQ var deroppe, hvor vi andre begynder at virke som forvrøvlede fjolser og hans skarphed var ikke til at tage fejl af. Alligevel havde han ikke formået at gøre sin phd-afhandling færdig.

Hvordan kan det hænge sammen, at vi har en mand som på den ene side fandt det område han forskede i lettilgængeligt, men på den anden side ikke kunne gennemføre?

Jeg tror svaret ligger i nogle helt andre forskningsresultater. Der har nemlig længe været interesse for, hvad det er der gør børn til voksne med succes inden for deres valgte felt.

Eleven med den højeste IQ lyder jo som et godt bud. Men undersøgelser peger på, at IQ igen og igen bliver slået af pinden af noget som alle kan lære.

Desværre var det også noget som førnævnte kloge mand aldrig havde haft behov for at lære. Han havde nemlig skøjtet igennem folkeskolen, gymnasie og universitetet. Hvis han mødte op var det en god dag, oftest skimmede han bøgerne inden eksamen og gik så op og fik 13 (ja det var ikke igår).

Det faglige var kommet så nemt til ham, at han aldrig havde opøvet den evne, som undersøgelser igen og igen viser fører til succes i livet.

Kan du regne det ud? 

De børn, som bliver super gode til noget har det tilfælles, at de er vedholdende. Det er altid et godt udgangspunkt at have talent inden for sit felt, men det vigtigste er faktisk evnen og viljen til at blive ved, selv når det ikke er sjovt. Det lange seje træk- det er her resultaterne ligger!

Når jeg fortæller dig denne historie, er der selvfølgelig en mening med galskaben, For vedholdenhed batter ikke kun, når vi taler uddannelse og succes i sit arbejdsliv.

Vedholdenhed er den egenskab, som mange af mine kursister ikke nødvendigvis havde på forhånd, men som de arbejder ihærdigt med at optræne. Hvorfor? Fordi de kan se, at deres spisning rykker sig, når ikke de hele tiden er i en start/stop-fase, men istedet arbejder vedholdende med metoderne over længere tid.

Er du klar til at lægge en stabil indsats? Eller måske til at slå to fluer med et smæk og lære, hvordan du bliver en person, der KAN fastholde fokus over tid, så du kan opnå dine mad og vægtmål?

Så er du altid velkommen på "Successful Eating"


Kh Ditte

Skræmmer tanken om at droppe slankekurene?
Når tiden til opladning dræner dig