Slikhyldernes sirenesang
Forestil dig det her;
Du går langsomt gennem Brugsens slikafdeling. Du skeler lidt til hylderne. Chokoladen, vingummierne og dine yndlingslakridser.
Du stopper lidt op, overvejer om du skal købe en pose, men beslutter efter lidt betænkningstid, at du spiser for meget slik og burde lade være.
Du går et par meter længere og langer så hurtigt ud og smider en pose skumfiduser i vognen, mens du siger til dig selv, at det er til børnene. Det vil de blive glade for! Og du skal jo ikke have nogle!
======
Vi har dem alle sammen, tankerne.
Dem der får os til at gøre dét, som vi egentlig havde tænkt, at vi ikke ville.
For inderst inde, så ved vi jo godt, hvad sandheden er ikke?
At vi køber slikket fordi vi inderst inde godt ved, at vi nok ændrer mening. Og selvom vi siger til os selv, at det er for børnenes skyld, at slikskabet fyldes. Så ved vi også godt, at det gør det dejligt let at ombestemme sig senere på aftenen.
Det er de- ofte ubevidste- tanker, som får dig til at falde i - Igen og igen og igen.
Det er en voldsomt frustrerende situation at stå i. Du ved, hvad du burde, men du gør nærmest det stik modsatte.
Hvis du er klar til at bryde den onde cirkel og arbejde med tankerne der driver dig til at spise, så kan du lære det på onlineforløbet “Successful Eating”.
Kh Ditte