Jeg synder aldrig

Jeg synder aldrig

I min familie syndede vi meget da jeg var barn. Ikke sådan "rigtige" synder som at stjæle, slå eller på anden måde gøre skade på andre. Men vi syndede med maden.

Det vi syndede med var gåsebryster, matadormix og andet i den dur.

I dag synder jeg aldrig! Det er faktisk et princip for mig.

Betyder det så, at jeg aldrig spiser slik eller for meget julemad? NIX!

Men det betyder, at jeg for længe siden, har besluttet, at jeg vælger mine ord og tanker med omhu. For det er ikke ligegyldigt, hvad vi siger og tænker om os selv.

Den måde vi taler om vores spisning, påvirker selv samme spisning. Det hele kan tilsammen blive en god – eller en ond cirkel.

Den onde cirkel

Når vi taler om at synde med mad, så får vi ubevidst slået flere pointer fast:

  1. Maden er i sig selv syndig- altså er der noget mad som er forbudt for os (og derfor ofte mere spændende).

  2. Vi bør føle skam og sone vores synder.

Tilsammen har vi den perfekte storm.

Skammen over at have syndet, trangen til at gøre det godt igen. Vores viden om, at det vi har spist var forbudt =  tanker a la “den næste måned må jeg ikke spise sukker”.

Så nu har vi:

  1. Synden

  2. Planen/slankekuren

Og hvad følger så?

I vores fantasi, er punkt 3 selvfølgelig, at vi følger vores plan og gør det hele godt igen.

Virkeligheden er for mange, at planen om at gå på slankekur i sig selv giver dig lyst til at spise alt det der IKKE står på din plan. 

Kuren?

Hvis skam og stramme regler ikke virker- hvad skal der så til?

Vi må gøre op med tanken om, at dårlig samvittighed rykker os et bedre sted hen. Og så skal vi lære at se vores overspisninger som en lille guldklump af viden, som kan rykke vores spisning langt, langt væk fra den onde cirkels klamme kløer.

Det har jeg lært mine klienter og kursister siden 2007, og jeg vil også gerne lære dig det. Frem til den 6. januar er der Julerabat på mine forløb!


Kh Ditte

Problemet med din mavefornemmelse
Happy wife happy life