Har du et bredt repertoire ?
En nærliggende tanke...
(når du gerne vil slippe for dine irriterende spisemønstre)
...er at vende blikket mod barndommen.
Måske havde du en mor, der altid selv var på kur og ikke var bange for at anbefale dig at gøre det samme
Måske havde du et alt for stort ansvar pga fraværende forældre og lærte at ty til mad.
Måske var du ganske tilfreds, til du for sjov prøvede din første slankekur.
Min erfaring er, at der er virkeligt mange grunde til, at du kan have udviklet et uhensigtsmæssigt forhold til mad. Det er også min erfaring, at det er fint og nødvendigt at få øje på de gamle vaner du har med dig, og som ofte ubevidst styrer din spisning.
Men betyder det, at du skal kunne huske alt fra din barndom for at ændre din spisning så?
Heldigvis ikke!
For alle de mønstre, som du har lært gennem tiden er tydelige i din hverdag lige nu og her.
• Når du spiser kage om søndagen fordi “det gør man”.
• Når du trøstespiser efter en konflikt
• Når du giver og giver og til sidst er så drænet, at du “tanker op” med sukker.
Er det så sådan, at din spisning bliver helt normal, når du får øje på dine gamle mønstre?
Det ville være dejligt ikke?
Hvis det var nok at opdage, at det er mors skyld
Sandheden er, at det der skabte vores forhold til mad ikke nødvendigvis er det der vedligeholder det.
Måske begyndte du at overspise i en særligt svær periode i dine teenageår. Men efter noget tid, så blev dine overspisninger til en form for vane og derfor var de ikke længere "kun" noget der var forbundet med den oprindelige svære periode.
Selvom du igen har fået det godt, er blevet voksen og måske har fået din egen familie, så hænger det du lærte dengang ved.
Nu spiser du bare også i alle mulige andre situationer og på andre følelser.
Med tiden har du nemlig udvidet dit repertoire og nu forbinder du et hav af situationer og følelser med at spise for meget.
Derfor fokuserer vi primært på din spisning nu og her på mit onlineforløb “Successful Eating”
For det er i nuet du ved præcis, hvad der er på spil og det er NU og her du har magten til at ændre!
Kh Ditte