5 ting du ikke skal gøre, hvis du elsker en der gerne vil tabe sig
Jeg skrev lidt om det i sidste uge. Om de hjælpere der slet ikke er hjælpsomme, men snarere spænder ben for dit vægttab igen og igen.
I denne uge vil jeg se på yderligere 5 ting, som man bare skal lade være med at sige- selv hvis det er i den bedste mening
Nu er det 2. uge i træk du ikke har været til Zumba. Jeg tror du skal til at komme afsted, hvis du gerne vil tabe dig!?
Den eneste måde det vil lykkes for dig, er hård træning og hård diæt!
Jeg har bestilt en grøn salat til dig- du vil da ikke have lasagne, som os andre vel?
Jeg synes bare du skal lære at elske dig selv som du er
Så trist skal det da heller ikke være- du kan da godt lige drikke et glas vin
Listen er uendelig og du har sikkert selv et hav af eksempler.
Men hvis du kigger listen igennem, så har alle punkterne det tilfælles, at de får modtageren til at føle sig forkert.
Enten for det man ikke gør, eller for ikke at være ekstrem nok.
For at have lyst til almindelig mad, eller for at takke nej til noget, som andre har lyst til.
Og så er der den med at elske sig selv. Det går jeg 100% ind for, men helt ærligt så kan jeg slet ikke se, at det ikke er kærlighed, at passe godt på sig selv ved at stoppe med at overspise, eller begynde at spise sundere.
Ingen blomstrer ved at få at vide, at det de gør er forkert og ingen hjælpes til vægttab. Om noget så vil man tabe sig på trods og ikke på grund af den slags "hjælp".
Du kan lære at tabe dig "på trods" og du kan lære, hvordan du kan bede om hjælp der reelt er hjælpsom på mit onlineforløb “Successful Eating”.
Kh Ditte