Har du båndbredde til et vægttab?

Har du båndbredde til et vægttab?

Den videnskabelige årsag til at fattige mennesker oftere tager dårligere valg, end mennesker med økonomisk overskud – og hvorfor det kan overføres direkte til vægttab (uanset iøvrigt... om du er rig eller fattig).

Det handler om båndbredde.

Altså den mængde tankekapacitet vi har til at tage gode "her og nu" valg, afhænger af, om vi har hovedet fuldt af bekymringer. Altså, jo færre bekymringer = jo bedre beslutninger.

Udover at studier som dette viser at pengebekymringer har nogle ganske bekymrende konsekvenser, når vi snakker social mobilitet, så kan sådanne studier også gøre os klogere på, hvorfor vi selv træffer dårligere valg i perioder.

Når hovedet er fuldt af bekymringer, så har vi mindre kapacitet til at træffe gode beslutninger.

Oversat til vægttabssprog, så giver det en ganske god forklaring på et paradoks jeg ofte ser ved vægttab.

Jo mere du bekymrer dig om din vægt og jo mere forhippet du er på at tabe dig- jo sværere er det.

Jeg tror ikke det er helt forkert at antage, at den mængde at bekymringer omkring mad og vægt, der dagligt bearbejdes af hjernen, vil tage pladsen for andre (og vigtigere) overvejelser og valg.

Derfor hører jeg også så ofte kvinder fortælle, at de tænker på mad hele dagen, men om aftenen (når hjernen er træt efter en hel dags tanker om mad) , så er det som om de er løbet tør for viljestyrke og så ryger alle planerne og de spiser alt det forkerte.

Det var blandt andet det der skete for Betina, som vandt efterårets friplads på “Få krammet på din sukkertrang”.

Hun vidste alt om, hvad hun burde spise og hun bekymrede sig over sin vægt og overspisninger mange timer hver dag. Alligevel - og nok også på grund af det- tog hun dagligt dårlige valg.

I sidste uge fik jeg en update på hendes spisning. Udover et flot vægttab, så glædede jeg mig især over Betinas ændring af tankerne- for det er nemlig dem der batter, når det drejer sig om varige vægttab.

Betina skriver:

 “Vi blev jo enige om, at jeg højst skulle veje mig en gang om måneden - og det er så i dag. Som jeg skrev i en af de første mails til dig, vejede jeg ca. 130 kg i begyndelse af september, hvor jeg startede forløbet hos dig. I dag godt 2 måneder senere er der forsvundet 12,5 kg! Og det helt uden at jeg har skullet anstrenge mig. Ja, jeg skal stadig arbejde med min spisning, men hvor er det blevet så meget lettere i løbet af de sidste to måneder. Og jeg har ikke det samme fokus på vægttab. Min tanke, da jeg stod op på vægten var: Det er helt i orden, hvis der ikke er sket noget - også hvis der skulle være kommet lidt mere på. Min overraskelse blev så meget større, da der faktisk var forsvundet ca. 4 kg på 4 uger! Og igen: Helt uden anstrengelser fra min side. Forandringen ligger i min måde at tænke på - takket være dit forløb. Tak for det, Ditte!”Du kan lære det jeg lærte Betina på mit onlineforløb “Successful eating”. 


Kh Ditte

Emnet, der altid får mig op af stolen- hvordan vi lærer nyt
Din mors hemmelige supervåben