Din mors hemmelige supervåben
Salgsfolk over hele verden hvisker i krogene om denne strategi. Der er nemlig en måde, at få dig til at købe næsten hvad som helst (og til ågerpriser)- og samtidig være glad for dit valg.
Men faktisk, så er det et trick som de fleste mødre bruger helt intuitivt, og uden at betale formuer til fancy salgskurser.
Hemmeligheden er; at foreslå et kompromis.
I studier, hvor man har undersøgt manøvrens effektivitet ser man, at forsøgspersoner, der bliver sat i en situation, hvor de først bliver udsat for et ekstremt krav, som så bliver modereret. Tager imod det modererede (men stadigvæk unfair tilbud) OG føler sig tilfredse med en god aftale.
Svarende til at du og jeg skulle dele 10 pebernødder og jeg lægger ud med at ville have dem alle. Du afslår og vi forhandler os frem til at jeg får 6.
Du får 4 og synes du har forhandlet dig frem til et godt kompromis.
Hvorfor? Fordi den slags “forhandling” har vist sig at være næsten uimodståelig, fordi vi som mennesker ønsker at komme hinanden imøde og fordi det første vildt urimelige forslag, får det andet og mindre urimelige forslag til at føles bedre end det er.
Det sjove er, at selvom der nu er studier der beviser, at denne strategi virker. Så er det slet ikke en ny strategi.
Det er nøderens hemmelige supervåben. Vær sikker på at din mor, kollega eller veninde bruger helt samme strategi
Din mor: Vil du have gløg og nogle æbleskiver?
Dig: Nej tak
Din mor: ok, men så en kop kaffe og et par klejner?
Prøv at lægge mærke til det over julen.
Hvor ofte et afslag bliver fulgt af et nyt tilbud om en lidt mindre mængde mad - og hvor ofte du ender med at tage imod tilbuddet i 2. omgang - uden at opdage, at du afveg fra dit oprindelige afslag.
Det er slet ikke få gange over sådan en julemåned for de fleste af os!
Kh Ditte