Gu'fanden er du afhængig
Min mand og jeg har en løbende diskussion, som har løbet over nogle år efterhånden. Jeg mener, at vi er blevet afhængige af vores telefoner - og han mener, at det ikke er så galt - fordi han er afhængig, mener jeg ;-)
I går sendte han mig endda et link til en tosse, som ikke mente, at man kunne være afhængig af teknologi, ligesom man ikke kan være afhængig af mad. Begrundelsen- man kan ikke undgå nogle af delene. Altså som man i AA helt undgår alkohol.
Men er behandlingsmetoden det der definerer om man er afhængig?
Prøv at se WHO’s definition af afhængighed: ( Du er afhængig, hvis du har haft 3 eller flere af nedenstående symptomer samtidig i mindst en måned, eller gentagne gange inden for det sidste år).
Du har trang (craving).
Du har svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen.
Du føler ubehag, hvis ikke du får sit fix (abstinenser)
Du har svært ved at nedsætte og stoppe forbruget, men vil have mere og mere (toleranceudvikling).
Det valgte “stof” spiller en dominerende rolle i forhold til, hvordan du prioriterer og bruger din tid.
Du fortsætter selvom du ved, at det ikke er godt for dig.
Når jeg gennemgår ovenstående- så jo jeg har en afhængighed af min telefon- og måske også af lydbøger, nu jeg tænker over det..
Og jeg har helt sikkert tidligere haft en afhængighed af sukker og brød- og kaffe arbejder jeg stadig på.
Det nytter ikke noget, at vi stikker hovedet i busken og lader, som om vi ikke er afhængige, når det er lige præcis det vi er. For konsekvensen bliver, at vi undervurderer graden af vores cravings og derfor ikke forbereder os så godt, at vi kan stå imod.
Derfor vil du på mit onlineforløb “Successful Eating” høre mig omtale dit forhold til mad som afhængighed igen og igen. For kun ved at kalde en spade for en spade kan du tage de rigtige værktøjer i brug og genvinde kontrollen over din spisning.
Kh Ditte