Hvorfor er du sur?

Et tidspunkt i mit mor-liv, som jeg bestemt ikke er stolt af er, når jeg er fraværende og får vrisset af mine børn uden grund.  

Ofte handler det om, at jeg er dybt optaget af bekymringer - det kan være noget arbejdsrelateret, handle om noget i børnenes liv eller noget helt tredje.  

Men resultatet af mine grublerier er, at mine børns forsøg på samtale kommer til at virke forstyrrende.  

Det er ofte her jeg bliver spurgt, hvorfor jeg egentlig er sur. Fair spørgsmål, for hvordan skulle de kunne regne ud, at jeg sad og ærgrede mig over en problemstilling, som de højst sandsynligt aldrig har hørt om.  

Måske kender du situationen. Du er sammen med børnene, din mand eller kollegaer, men dine tanker er optaget af bekymringer. Måske en problemstilling på arbejde, i parforholdet, i skole eller børnehave.  

Eller måske er dine tanker fyldt af bekymringer og ærgrelser omkring din spisning og vægt?  

Det er sådan set ikke så afgørende, hvad tankerne er fyldt af. Resultatet er det samme.  

Jo mere du fylder dine tanker med bekymringer og ærgrelser- jo mindre nærvær og overskud har du til dem omkring dig her og nu.  

I det lys.  

Hvor meget nærvær her du lyst til at dine bekymringer om, hvad du spiser, hvornår du spiser og hvor meget du spiser skal tage fra dine nærmeste?  

Jeg synes Dorte beskriver forskellen mellem at tænke på mad hele tiden, og få “fri” i hovedet så fint:

“Det her forløb er bare så super effektivt! Jeg tog mig selv i for første gang i mange, mange år, ikke at ligge og tænke på, hvad jeg skulle spise, når min søn sover, mens jeg lå og puttede ham og læste. Jeg blev faktisk sådan lidt skræmt: "hvad er der galt med mig, jeg har glemt at tænke på det ... ". Jeg følte både frygt og frihed. Vildt! Mine tanker er stoppet. Jeg har heller ikke tænkt på det mere efter, at jeg er gået ind i stuen.”  

Teknikkerne jeg lærte Dorte, kan du også lære.  

Jeg hjælper dig gerne, med mit online forløb “Successful Eating”

Kh Ditte