Trænger du til mere tid til dig selv? - Her er 3 tidsrøvere du kan skære ned på fra i dag.
Tid er en kostbar ressource for de fleste af os. Bunkerne af opgaver er ret evige og uanset, hvor hårdt du arbejder, når du nok aldrig i bund.
Sådan har jeg det ihvertfald.
Jeg har med tiden måttet indse, at hvis jeg vil tage tid til mig selv, så må jeg sortere noget andet fra (og leve med, at jeg laver yoga selvom køkkenet roder) .
Det med at sortere gøremål fra er selvfølgelig et dilemma med et meget subjektivt svar. For hvad vi hver især synes der kan skæres fra er forskelligt. Men jeg har nu alligevel samlet en liste over ting, som både jeg og mine kursister er glade for at skære ned på, så vi kan bruge tiden på noget bedre:
Brug mindre tid på at bekymre dig over din vægt og dit udseende.
Skær ned på forbruget af “slankebøger”- den sidste nye kostdille kan være en tidssluger at sætte sig ind i.
Overspis mindre- og glæd dig over både at kunne bruge den tid du ellers bruger på at spise på noget andet. Men også- og her får du dobbelt op- at du sparer den tid du ellers bruger på at købe alt det mad, du faktisk ikke har behov for.
Personligt synes jeg at ovenstående er helt indlysende steder, hvor du kan vinde tid- og i øvrigt højne dit generelle velvære. Men det kræver, at du er der, hvor du er villig til at give slip på slankekurene og i stedet arbejde hen imod, at spise en sund kost i normale mængder- med plads til lidt lækkert. Er du der?
Jeg hjælper dig gerne, med mit online forløb “Successful Eating”
Kh Ditte