Mad skal være sjovt
Det er selvfølgelig ikke altid, at du spiser for at trøste dig selv eller af (dårlig)vane.
At spise er ofte en meget social ting- et sted hvor vi deler, oplever nærvær med andre og har det sjovt ikke mindst.
Men mindsettet omkring at “mad gør livet sjovere“ kan arbejde både for - og imod dig.
Med en sund tilgang kan du nyde din mad uden skam, og glæde dig til weekendens lørdagsmiddag, hvor du ved, at du vil gøre noget ekstra ud af maden. Men “mad gør livet sjovere-tilgangen” kan også spænde ben for dig. Hvis du ryger ind i barnlig trods.
Det er her, hvor du gang på gang ender med at tænke “nu skal det heller ikke være så trist- jeg tager desserten med”. Sker det et par gange om ugen og nyder du det, så fred med det. Men har du masser af tanker om, at livet er fyldt med afsavn og mad forsøder det. Så kan du uden at tænke ret meget over det få spist utroligt mange lækkerier, som du egentligt hellere ville have været foruden (eller ihvertfald de ekstra kilo de bærer med sig)
Det er i virkeligheden noget så enkelt, som at se på at få mere glæde ind i dit liv, som ikke handler om mad - og lære at tage kontrollen tilbage over din nydelse, så den ikke kun handler om god mad (selvom god mad bestemt bør have en plads efter min mening :-) )
Du kan lære denne balancegang på forløbet "Successful Eating"
kh Ditte