Hvordan hjælper din partner dig bedst?

Hvordan hjælper din partner dig bedst?

Hvis du er heldig har du en partner, som ikke bare støtter op om dit vægttab, han spørger måske også, hvordan han kan hjælpe. 

Det er nu det bliver lidt tricky

For langt det meste hjælp kommer faktisk i former der ikke bare ikke er hjælpsom, men ofte direkte modarbejdende. 

Det kan være: 

  1. Han minder dig om, at du allerede har fået en portion aftensmad (eller spørger om du virkeligt skal have slik i dag)

  2. Han går med på sympatikur og spiser det samme som dig i en periode

Begge dele er uhensigtsmæssigt. 

Den første giver næsten sig selv, hvem gider at have sex med sin far. Det er simpelthen dødirriterende ikke at blive behandlet som en voksen. Og de fleste voksne kvinder får en enorm lyst til at stritte imod og tage en ekstra stor 2. Portion. 

Reaktionen er endda så automatisk, at vi bliver irriterede over “hjælpen”, selvom vi selv har bedt om den. 

Den anden måde kan virke mindre indlysende. For hvorfor er det ikke hjælpsomt at hele familien støtter op og spiser som dig. Det kan det være, hvis I alle vil spise sådan resten af jeres liv. Men er det for ham et spørgsmål om at støtte op i lidt tid – og så vende tilbage til sine gamle vaner. Så er der en meget stor risiko for at du vil gøre som ham og falde af hesten og droppe de sunde nye vaner. 

Så med mindre han også tænker det er en varig ændring, så er det bedre for dig, at træne at kunne spise sundt, uanset hvad de øvrige beboere i husstanden spiser.

Lige præcis det lærer du på mit forløb "Successful Eating".

Kh Ditte


Jeg har virkeligt ikke tid lige nu
Det Pavlov kan lære dig om Sliktrang