Spild ikke din kostbare tid på mad

Spild ikke din kostbare tid på mad

Mange af os har alt for lidt tid at rutte med. Job, familie, fritidsinteresser, venner - og alt det praktiske. Hvad vi virkeligt mangler er TID og OVERSKUD.

En vej at gå er selvfølgelig at skaffe mere tid, men ofte er vi ikke i en situation, hvor det er en reel mulighed at sortere noget fra. 

Så i stedet for vil jeg foreslå, at du kigger på, hvad bruger du det overskud og den tid der faktisk er tilgængelig til. 

For hvis du er som de fleste kvinder der bøvler med sukkerafhængighed og overspisninger. Så kan du nok nikke genkendende til, at du bruger utroligt meget tid på at tænke på mad og spisning.

  • Når du vågner tænker du måske dagens spisning igennem (eller græmmer dig over det du spiste igår)

  • Du har løbende overvejelser i løbet af dagen. Skal- skal- ikke. Det hele bliver mentalt vejet op.

  • Når du så om aftenen skal slappe lidt af, sker det så med den nyeste bog om kost og vægttab? 

Alt i alt kan du ende med at have brugt en ret god procentdel af dagens timer og overskud på at tænke på mad og spisning. 

Tid som (desværre) ikke engang er givet godt ud. For når du først er havnet i en ond cirkel af overspisninger og slankekure. Så er det sjældent mere viden om mad du har brug for. 

Faktisk viser undersøgelser, at et konstant fokus på mad, den medfølgende dårlige samvittighed, og den øgede fokus på vægt øger sandsynligheden for at ende med at overspise.

Det du har brug for kan lyde radikalt. 

Især, hvis du har været on/off på slankekur i mange år.

Men du har brug for er droppe alt om slankekure og i stedet lære at normalisere din spisning. 

Har du en veninde (eller din mand måske), som er normalvægtig, der spiser sundt, men lidt af det hele, uden at bekymre sig så meget om maden?

Så ved du, at en normalspisning ikke er en livslang slankekur. 

  • Tværtimod handler normalspisning om at tage presset ud af spisningen.

  • At kunne spise lidt usundt - og så stoppe igen. 

  • Og til at begrænse dine overvejelser omkring mad til måltiderne. 

Og den heldige sidegevinst? 

Når din spisning normaliserer sig, så gør din vægt det også! 

Er du klar til at tage kontrollen over din tid og overskud tilbage? 

Så er det allerbedste sted at starte, med at droppe slankekurstankerne.

Men frygt ikke, du lærer nye strategier. Så det går ikke op i hat og briller – og kilovis af snøfler (eller med andre ord, du vil lære at tabe dig uden at være på kur)

Forløbet "Successful Eating" lærer dig det du har behov for at kunne for at normalisere din spisning, få styr på overspisningerne og tabe dig.


Kh Ditte

Din mangelfokuserede hjerne
Undgår du at gå i gang ?