Mettes smertefulde historie

Mette voksede op i en hel almindelig familie engang i 80’erne. Hun boede i hus med sine forældre, sin storesøster, hunden Pelle og tæt på sine elskede heste. 

Hjemme var der altid pænt og især Mettes mor gik meget op i sit udseende. Hun var slank, men også altid på en eller anden kur. Ihvertfald var det sjældent, at mor spiste med, når der var dessert eller kage i weekenden. Mettes mor var en stærk kvinde med en helt enorm selvkontrol.

Den selvkontrol ville hun også gerne give videre til sine døtre. Det havde ikke været så svært med Mettes storesøster, for hun var bygget som deres mor og var naturligt tynd og ikke ret interesseret i søde sager. Hun var derimod sådan en der kunne have et slikskab, hvor slikket indimellem røg ud, fordi det var blevet for gammelt. 

Mette til gengæld lignede sin far mere - både kropsligt, med den lidt tættere bygning, men også hans præferencer for tung, fed mad og kager var lige i skabet for Mette.

Mette var helt normalvægtig, men hendes åbenlyse glæde ved sukker og fed mad var en evig bekymring for hendes mor.  Hendes mor var ikke så god til at tøjle sin bekymring for om Mette skulle vokse op og blive overvægtig. Så hun talte ofte med hende om, hvilke madvarer der feder og hvordan hun kunne bruge små tricks til at skære ned på kalorierne. 

Nu var det bare sådan, at Mette udover at have en sød tand fra sin fars side, også havde arvet noget fra sin mors side. 

Nemlig en hel enorm stædighed. 

Så hver gang mor begynde at ville styre Mettes spisning ,så blev Mette så utroligt trodsig at hun gik direkte ud- tog snoren på hunden og gik en lang tur. Tilfældigvis gik turen altid lige forbi tanken, hvor hun tankede op med store mængder af alt det mor lige havde sagt til hende hun skulle undgå. Ofte Slik, chips og chokolade. 

Hun kunne nå at spise ret meget inden hun kom hjem igen og lærte sig et trick med at gemme resterne i de store inderlommer i hendes windbreaker. Så kunne resten spises på sengen, mens hun så Glamour og glemte sin irritation for en tid. 

Det er 30 år siden nu og det har været 30 års kamp.

Ikke fordi Mette er ked af sin selvstændighed og evne til at stå fast på egne meninger.

Men fordi hendes gamle mønstre fra barndommen bliver trigget igen og igen. Når nogen prøver at fortælle hende, hvad hun skal gøre. 

=> Så spiser hun.

Med tiden er det blevet til en del ekstra kilo, som hun hånden på hjertet bare er virkeligt ked af. 

Hendes faste følgesvend er en følelse af at de ekstra kilo gør hende mindre værd i andres øjne (og helt sikkert i mors, som stadig kommenterer i ny og næ)

Det er faktisk så ubehagligt for Mette, at hun har afsluttet flere  forhold, fordi hun har følt at hun var for tyk til at indgå i en ligeværdigt relation. 

Men det er jo ikke det hun ønsker for sig selv. Så hun har selvfølgelig prøvet at ændre vægten. Hun har brugt mange penge på boot camps, slankebøger, vægttabsplaner og fitnessmedlemskaber. Men lige meget har det hjulpet, for i sidste ende er hun altid blevet fældet af sin trodspisning. 

Som en sidste udvej valgte Mette "Successful Eating"

Og det fungerer for hende. For hun indså, at hun har brug for at lære både at ændre de uhensigtsmæssige spisemønstre, som hun har indøvet siden barndommen. Men hun har også brug for at lære at bruge sin viljestyrke og stædighed som et drive i sit liv, så disse kvaliteter, som kan give så meget, ikke hele tiden arbejder imod hende istedet. 

Så det er Mette i fuld gang med, hjulpet af mig, når hun har behovet. Det er derfor jeg har 6 ugers ubegrænset emailsparring som en del af programmet. For nogle gange, så har man brug for lidt hjælp til at komme godt igang. 

kh Ditte