Hvem klarer sig bedst - optimisten eller pessimisten?

Jeg sad på altanen tidligere i dag. Med sol i ansigtet og te i koppen – og ro i huset, fordi de mindste havde første dag tilbage i skole i Berlin i dag.  

Og hvor har jeg trængt til det. Men jeg kan også mærke at en del af mig tænker " måske lukker det hele ned igen"  - og når det sker så føler jeg, at jeg burde være lidt mere "glasset er halvt fyldt -typen". 

MEN 

Det er faktisk ikke sikkert, at det er godt altid at være super optimist. 

Undersøgelser viser, at dem der har bedst langtidsresultater af livsstilomlægninger er dem der er opmærksomme på, at tingene kan gå galt. Mens dem der er flyvende og sikre på, at det her er så fedt, at de ALDRIG dropper det igen oftere end andre falder tilbage i gamle vaner. 

Af samme grund går jeg ind for, at man nyder nuet - fejrer det gode

Men også, at man er realist. 

En ting er nemlig sikkert, når det drejer sig om spisningen, og det er, at du vil falde af hesten og spise for meget eller det forkerte igen- og igen. Så noget af det du lærer på "Få krammet på din sukkertrang" er at være en sund skeptiker, der lærer at lægge planer for, hvordan du vil håndtere det, når spisningen skrider.

For det gør faktisk ikke så meget, at du falder af, når bare du hurtigt kommer op på hesten igen . En normal spisning er ikke snorlige, den er stabil fordi småudsving hurtigt rettes ind igen ❤️

kh Ditte