Motivation til vægttab

OM du føler dig motiveret handler meget om, hvordan du tænker om motivation. 

De 2 måder at tænke motivation på.

  1. Den ene måde handler om det vi traditionelt tænker som viljestyrke. At vi gennemfører noget der er hårdt, fordi vi er i stand til at klemme balderne sammen. Det betyder også, at når vi ikke er lykkes med et vægttab, så føler vi det er fordi vi havde for lidt motivation. 

  2. Den anden måde at se den langvarige motivation på er at vide, at ingen er 100% motiveret for noget 100% af tiden. Så derfor forestiller man sig ikke, at man kan være på en livslang bootcamp af evige afsavn. I stedet tilrettelægger man sit vægttabsforløb, så man ikke har brug en konstant tårnhøj motivation for at komme i mål. 

Jeg er tilhænger at 2. tilgang. Hvor du ikke baserer dit vægttab på, at du er i kontant overskud fra nu af og resten af livet. For lad os være ærlige, hvem af os er i totalt overskud non-stop bare en uge ad gangen?

Min erfaring er, at når man arbejder med spisningen på en måde, hvor man langsomt ændrer de spise og tankemønstre der får en til at spise for meget. Ja så skal der stadig bruges motivation, men den mængde der skal bruges kræver ikke, at du skal være fyldt med overskud konstant – eller for den sags skyld, at du skal klemme balderne sammen og få det overstået.

For husk- når det handler om vægttab, så er det aldrig overstået. Den måde du spiser på vil afspejle sig i din vægt. Så du kan "overstå" en 6 ugers bootcamp og tabe dig. Men føler du så, at det er overstået med den sunde mad og motionen og går tilbage til dine gamle vaner, ja så går du også tilbage til din gamle vægt. 

Pisk eller gulerod

Det er egentligt ikke vores skyld. I vores samfund er langt de fleste af os vokset op med skældud som opdragelsesmetode. Det vil sige, at vi fra vi var helt små lærte, at når vi handlede forkert og gerne skulle gøre det bedre næste gang, så blev vi skældt ud. Ikke fordi vi havde onde forældre (eller selv er det i dag), men fordi den voksne mente, at vi ville tage beskeden mere seriøst på den måde og derfor øge sandsynligheden for, at vi ændrede adfærd. 

Den metode har de fleste af os overtaget - også når vi opdrager på os selv. 

Det betyder, at når vi vejer for meget og gerne vil motivere os selv til at tabe os. Ja så griber vi til det værktøj vi kender. 

Nemlig udskamning og skældud. 

Men videnskaben er ikke med os 

Selvom vi føler det er intuitivt rigtigt at prøve at motivere os selv til at ændre adfærd ved at skælde os selv ud. Så betyder det faktisk bare, at det er det vi har lært i barndommen. For når man laver undersøgelser af hvad der motiverer mest, så står det helt klart at skældud demotiverer.

  • Skældud gør at man hurtigere giver op

  • Fjerner glæden ved opgaven

  • Giver generelt dårligere odds for at gøre et godt arbejde. 

Så hvad virker selvmotiverende? 

Det virker at være omsorgsfuld, men realistisk. 

Det er ikke motiverende at sige til dig selv hver morgen, at du er sådan en der kan leve af juice frem til frokost, hvis du ikke har en eneste erfaring der underbygger påstanden Derimod er det omsorgsfuldt, men realistisk at bygge en plan op, som du både kan se dig selv leve efter i årevis og som du kan mærke vil føles godt. Altså ikke bare, at det vil føles godt, når du har tabt dig. Men at rejsen derhen også føles god for dig.

Det fine er nemlig, at det bliver en win-win. Planen er så overskuelig for dig, at du kan følge den selv på dage, hvor du er uoplagt og træt – og fordi du ser, at du kan følge den og får resultater, så får du motivation til at fortsætte. 

Dine tanker gør en forskel

Lav et tankeeksperiment med mig. 

Du er igang med et lidt svært projekt på arbejde. Det er super vigtigt for dig og din karriere, men fordi det er lidt overvældende tager du dig selv i at lave overspringshandlinger og kan ikke rigtigt komme ordentligt igang. 

Du kan mærke du har brug for en livline og et skud motivation  - hvem ringer du til?

1. Din veninde A. Hun er er god til at se dine styrker og er god til at minde dig om hvor langt du faktisk er nået i din karriere. Hun plejer at sige til dig at en elefant skal spises i små stykker, når du føler dig overvældet. Hun minder dig også om, at du næsten altid har det sådan i starten af et projekt og at det de allerfleste gange er det gået fint alligevel. 

2. Du kan også ringe til din veninde B. Hun synes også du har mange styrker, men til forskel fra A deler hun din bekymring for om du gør en skidt figur. Når du fortæller, at du er usikker vælger hun oftest at støtte dig i, at det da heller ikke er sikkert, at du har den rette viden eller know-how til at klare opgaven. Hun siger det ikke for at være ond, men i bedste mening for at beskytte dig fra at få et nederlag på arbejde. Ofte foreslår hun dig at bede om mere tid eller hjælp så du er sikker på at undgå et nederlag

Hvem ville du ringe til?

De fleste af os ville nok føle sig mest motiverede af A. 
Men når vi snakker med os selv og prøver at selvmotivere, så er vi forbløffende ofte som B. 

Så næste gang du mangler et skud motivation- vær som A. 

Måske ser du et varigt vægttab i det gale lys? 

Det med skulle vedligeholde et vægttab får de fleste af os til at blive lidt opgivende på forhånd. Det lyder simpelthen så surt ikke? 

Men i virkeligheden har du jo masser af ting du vedligeholder stabilt år ud og år ind. Ting, som hvis du stoppede med at vedligeholde dem, så ville det have ret alvorlige konsekvenser for dit liv. 

  • Dine tænder

  • Dit arbejde

  • Dit hjem

  • Dit forhold

  • Dine venskaber

  • Osv, osv.

I virkeligheden består det meste af vores hverdag af ting vi har gjort en million gange før. Nogle dage af lyst, andre dage drevet af viljestyrke og motivation. Altså vedligehold.

Så hvorfor gør tanken om at skulle vedligeholde et vægttab os så trætte i hovedet? 

Har du vænnet dig til at vægttab er lig med afsavn, sure begrænsninger og et lidt besværligt liv generelt. Så er det ikke så mærkeligt at vedligehold af et vægttab lyder super op ad bakke! 

Præcis derfor skal du tabe dig på en måde, hvor du ikke føler, at du skal kæmpe dagligt resten af dit liv. Betyder det, at du aldrig skal motivere dig selv til at finde viljestyrken frem og tage gode valg. 

Nej

Men hvis du skruer en god plan sammen, så vil du de fleste dage kunne vedligeholde uden at skulle skænke din spisning en tanke. 


Behandling af sukkerafhængighed eller afhængighed af mad
Var efterårsferien hård ved din spisning?