Det skal jo også være hyggeligt
Jeg ved ikke med dig, men jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg egentligt havde planlagt et sundt valg, og så har tanken om, at det da også skal være lidt hyggeligt i sidste øjeblik fået mig til at tage et andet, og ofte mere uhensigstmæssigt valg.
Faktisk senest i morges, da min mand spørger om vi skal tage en kop kaffe sammen efter børnene var taget i skole. Yes mega hyggeligt. Eneste men var, at jeg faktisk havde ondt i maven og godt vidste at kaffe ikke proaktivt hjælper.
Havde det været lige så hyggeligt med en kop te - ja
Havde han følt, at det var skuffende, at kun han drak kaffe - nej
Alligevel røg jeg ind i tanken om, at det var hyggeligt, det var noget fælles - og ikke mindst det føltes lige dér vigtigere, end min lidt skrantende mave.
Nu er det jo ikke sådan, at vi aldrig kan tage valg ud fra hygge - som sagt har jeg stor forståelse for hyggens betydning og kraft.
Men hvis vi tager alt for mange valg - og ofrer alt for meget på hyggens alter, ja så kan vi ende med at stå med en lang række bivirkninger i form af skrantende helbred, overvægt og generel utilfredshed med vores spisning.
Det er det selvfølgeligt ikke værd.
Det betyder bare ikke, at det ikke kan være dødsvært at få ændret vanerne.
Første skridt er at opdage - gud gjorde jeg virkeligt det!
Næste skridt er at gøre noget nyt næste gang
– Og på den måde bliver livet en lille perlerække er læring ☕️ 😜
Jeg lærer dig gerne, hvordan du også kan trække læring ud af DIN spisning så du ender et sted vægt- og sundhedsmæssigt, som du er glad for.
kh Ditte