Du kan ikke tælle kalorier OG normalisere din spisning
Bagsiden af at tælle kalorier er, at du vil blive overoptaget af mad og derfor vil have andre perioder, hvor du mister kontrollen og spiser alt for meget.
Derfor er det at tælle kalorier ikke foreneligt med at få en normal spisning og vægt - eller at slippe for slankekurene på den lange bane.
I stedet vil jeg anbefale dig at gå en helt anden vej.
I stedet for at svinge mellem at tælle kalorier - og så droppe at tælle kalorier på dage, hvor du godt kan se, at det er gået helt skævt. Så vil jeg anbefale dig at normalisere din spisning.
Altså:
Lær at spise tilpasse mængder til måltiderne (uden at spise dig overmæt)
Lær at droppe småspisningen mellem måltiderne (med mindre du er sulten)
Lær at trøste dig selv på andre måder, end med mad.
Når du kan det, så spiser du helt automatisk mindre, men på en måde der ikke trigger tvangspræget overfokus på mad og efterfølgende kontroltab.
kh Ditte