Madpakke, eller overspise i buffeten?
Jeg ser det ofte hos mine klienter, at valgene bliver sat op, så de uden at vide det stiller sig selv i valget: For meget, eller for lidt
Spise alt for meget af frokostbuffeten, eller tage en salat med hjemmefra
Spise sig overmæt fra hotelbuffeten, eller en nøjes med kaffe og omelet.
Træne 3 gange om ugen - eller vente med at starte til næste måned, hvor der er mere tid.
Men der er altid et mellem-valg.
Det er faktisk vejen ind i normalspisning -og vægt. At lære at opdage, når du sætter sort/hvide valg op for dig selv, og så lære at skabe valg du føler passer godt til din lyst og appetit.
At deltage i frokostordningen, men lære at stoppe, når du er mæt
Det kan være at vælge den lækre hotelbuffet du har mest lyst til, men lære at spise mindre mængder, så du går fra morgenmaden med god energi og samvittighed
Det kan være at komme i gang med træningen, selvom det du har tid til pt kun er 1 gang om ugen, eller daglige gåture af 15 minutter.
Alle små valg i den rigtige retning batter - og ikke mindst så hjælper de dig til at lægge den gamle snærende slankekurstankegang bag dig. Så du kan få mere fleksibilitet og glæde ind i din spisning og motion.
kh Ditte