Slankekurenes forbandelse

Slankekurenes forbandelse

Sandra er startet i terapi hos mig, fordi hun har været svært-overvægtig gennem hele livet og nu har valgt at få en maveballon i håbet om at tabe sig. Men hun er selvfølgelig klar over, at et er at kunne spise mindre, noget andet er at have lyst til at spise mere. 

Så vi arbejder med at normalisere hendes spisevaner, mens hun har hjælp fra ballonen på sidelinjen. 

Det har vist sig at især en strategi driller hende. 

For i alle sine overvægtige år har hun lært sig, at det er bedst at købe så kaloriefattigt som muligt, for så kan hun stadig spise så stor en mængde at hun får følelsen af at være overmæt. 

Kan du genkende den strategi? 

  • Hvis jeg køber den kaloriefattige-is- så kan jeg spise hele bøtten

  • Hvis jeg laver pomfritter i airfryeren, så kan jeg spise flere

  • Hvis jeg vælger sukkerfrit slik, så kan jeg spise slik hver gang jeg har lyst og spise hele posen. 

Den strategi er uhensigtsmæssig af flere grunde og det var heldigt hun fik den frem i lyset. 

  • For det er en strategi der fastholder dig i en afhængighed af følelsen af at overspise

  • Den lærer dig at overmæthed er det normale, og efterlader dig utilfredsstillet efter en normal portion

  • Og har du nedsat appetit, som min klient, så får du for lidt næring, taber du dig for meget, for hurtigt og bliver drænet for energi. 

Jeg er fortaler for at opdage den slags, ofte ubevidste, spisestrategier og så tage aktivt stilling til om de stadig tjener dig. 

Mange vil f.eks hellere skifte fokus fra mængde fremfor kvalitet til et fokus på nydelse, kvalitet og god næring. 

Men for at ændre en strategi så skal man ofte først opdage, at den er uhensigtsmæssig. 

kh Ditte

 

6,5 kilo siden opstart
Er dine cravings i virkeligheden abstinenser?