Er du for optimistisk?
Er du en glasset er halvt fyldt, eller halvt tomt type?
Det kan nemlig have indflydelse på din spisning og din evne til at holde fast i en kostomlægning.
Er du en evig optimist, ja så kan det faktisk spænde ben for dine nye, sundere vaner.
For optimisten starter på de nye vaner, og går det godt den første uge, ja så ser optimisten ingen grund til at tro, at det ikke vil fortsætte.
Eller med andre ord, optimisten mangler den sunde skepsis der fortæller dem “hov vent lige, selvom det er fedt, at det kører for mig lige nu, så ved jeg af erfaring, at jeg skal være opmærksom, når jeg får travlt på jobbet, for der plejer jeg at droppe de sunde vaner igen”
Vi kan sige at optimisten nogle gange glemmer at lave et realitetstjek og det kan koste fordi de derfor glemmer at planlægge så de ved, hvad de vil gøre i sværere perioder.
Men er det så bedre at være pessimistisk ?
Desværre ikke. For pessimisten har det med at se hver lille fejltagelse som en gentagelse af tidligere nederlag.
Den tanke kunne hedde noget i retning af “great, nu har jeg lyst til sukker igen. Så ved jeg bare, at det ender med en overspisning. Jeg kan lige så godt droppe de gode intentioner og bare springe direkte til den uundgåelige overspisning”
Man kan sige at pessimisten svinger for langt over i “realistisk tænkning”. For en gang skal jo være den første, og er vi kun fokuserede på hvad der normalt sker, hvordan skal du så bryde mønstret?
Så hvor skal du lægge snittet når du gerne vil ændre dine spisemønstre og tabe dig?
Det der giver de bedste resultater er, at prøve at holde dig ude af ekstremerne. For en ukritisk tanke om at alt løser sig uden en indsats, er lige så unyttig som pessimistiske tanker om at lige meget hvad du gør, så vil intet ændres.
Her er et par hjælpespørgsmål du kan stille dig selv:
Når jeg tidligere har forsøgt at tabe mig, er der et mønster i hvornår det går skævt?
Ud fra det mønster, kan jeg forberede mig allerede nu, så jeg kan handle mere hensigstmæssigt næste gang jeg står i samme situation?
Hele processen bliver sat i system for dig på kurset Successful Eating
Kh Ditte