Men hvad udløste min overspisning?
Jeg snakkede med en kursist forleden. Hun var dødfrustreret. Efter hun i måneder havde fulgt Successful Eating og havde manøvreret uden om større overspisninger, så følte hun sig nu skudt tilbage til et sted, der skræmte hende.
Fra at have få, og mindre, overspisninger stod hun nu i større og daglige overspisninger.
Shit! ikke fedt!
Da vi dykkede ned i historien viste der sig en sammenhæng, som hendes egne blinde vinkler havde forhindret hende i at spotte.
Det var nemlig gået så godt med hendes spisning, at hun havde glemt hvad det var der virkede for hende i første omgang. Da hendes overspisninger var blevet få og små, kom hun ubevidst til at falde tilbage i et gammelt uhensigtsmæssigt slankekursmønster. Uden at tænke over det røg hun tilbage i forbud og besluttede sig for at skære sukkeret helt ud af kosten på hverdage. Tanken var, at hvis det var sundt at spise mindre sukker, så var det endnu sundere slet ikke at spise sukker.
Spol 2 uger frem og hun stod med uhåndterbare overspisninger, der virkede uforklarlige, indtil hun så sammenhængen med sukkerforbudet og kunne gå tilbage til de strategier der virkede så godt for hende.
Historien minder mig om et nyere studie af sammenhængen mellem faste og overspisninger.
Det korte af det lange er, at hvis du faster i dag, så har du en forøget risiko for at overspise om 5 måneder.
Det vil altså sige, at det er endnu et eksempel på at sammenhængen mellem trigger og overspisningen i nogle tilfælde kan være svær at regne ud. Det gør det selvfølgelig tilsvarende svært at finde en god løsning, fordi du føler du rager rundt i blinde.
Vi har alle blinde vinkler og tit har vi brug for lidt hjælp til at spotte dem, så vi kan komme godt videre.
Det kan du hente hjælp til i Successful Eating - og vores webinarer.
Der er rabat tom. søndag.
Kh Ditte