Hvorfor tager jeg det hele på igen- og igen?

Bump-blævre-bump-blævre...

Jeg var på vej hjem fra en veninde. Min cykel bumpede over de Københavnske brosten og for hver brosten blev jeg mere og mere ked af det. For det var ikke mange uger siden jeg havde kørt helt samme rute, bump, bump, bump - men uden den efterfølgende blævren. 

Lad os lige starte med at skrue tiden et par måneder tilbage. 

Jeg havde netop afsluttet 3 år på Uni og havde taget et panik-job i Nyhavn. Jeg skulle derfor bruge det meste af sommeren i et halvmørkt lokale, hvor jeg skulle servere øl, kaffe og halvdårlig mad til de turister der i en konstant strøm kom forbi. 

Det var ikke et udfordrende job, faktisk kedede jeg mig gevaldigt.

Men så besluttede jeg mig for at bruge tiden på at tabe de ekstra kilo der var røget på mens jeg læste til eksamen. 

Jeg havde nogle år forinden arbejdet et år på McDonalds og stik mod alt forventning tabt mig, fordi jeg kombinerede at spise så lidt som muligt med de mange timers bevægelse i kassen. 

Dét tænkte jeg, var vejen frem igen. 

Så jeg spiste en lille portion müsli til morgen, en lille portion til frokost og ofte sprang jeg aftensmaden over, fordi jeg først var hjemme ved 19-20 tiden alligevel. 

Og jo jeg tabte mig, kiloene røg af på få uger og jeg nød hvordan min krop strammede op og maveskinnet blev fladt igen. 

Jeg følte mig gladere end jeg havde følt mig længe. Mere tilpas i min krop. 

Indtil vi en dag fik nye bolcher i Nyhavn 

Det startede ret uskyldigt med at jeg lige tog et par stykker fordi jeg var lækkersulten. Men da jeg først gik igang kunne jeg ikke stoppe igen. 

Jeg spiste og spiste og til sidst var det så slemt, at jeg overvejede at sige mit job op, for i det mindste at kontrollere indtaget på den måde. 

Og sådan endte jeg den aften på cyklen. Jeg havde taget de tabte kilo på igen - og lidt til. 

Den glæde jeg havde følt få uger før var skiftet til selvlede og ubehag. 

Hvordan var jeg endt der (igen)?

I dag skriger det jo til himlen, hvorfor jeg endte der igen og igen. 

• Jeg overspiste, men havde kun lært at bruge restriktion og slankekure til at kontrollere mine overspisninger (og vægt)
• Jeg svingede konstant mellem at overspise og underspise
• Jeg udsatte mig selv for perfektionisme, konstant kropsudskamning og selvkritik. 
  

Det er jo heldigvis mange år siden og siden har jeg udviklet min metode Successful Eating, netop for at lære andre, hvordan man bryder den onde cirkel, opnår en stabil vægt og bliver glad for sin krop (også selvom den ikke er perfekt) 

Du kan starte med mit gratis kursus allerede i dag

kh Ditte