Bygget af peanutbutter og Marabou med nødder

Beige Beauty Coach Blog Header (3)

Vi laver nogle gange sjov med, at vores søn er bygget af peanutbutter og lys Marabou med nødder. Hans fødsel var nemlig startskuddet til, at jeg kom ud af mine overspisninger ved at bruge mindful eating. Eller med andre ord, ved at gøre alt mad tilladt, så følte jeg ikke længere behov for at spise store mængder på en gang. Det var en fantastisk følelse, nu var både peanutbutter og lys marabou tilladt og jeg tog ikke engang på af det, fordi jeg stoppede når jeg var mæt. 

Win-win. 

Bortset fra, at jeg var sukkerafhængig. Det vil sige, at mine præferencer (næsten) altid gik i retning af sukker, kulhydrater, fedt og salt - og gerne blandet sammen. Så når mine madvalg var baserede på lyst, ja så endte jeg utroligt ofte med at spise peanutbutter og chokolade. Jeg overspiste det ikke, stoppede pænt når jeg var mæt. Men der røg en del 200grams plader ned om ugen. 

Men jeg tabte graviditetskiloene. Jeg stoppede med overspisningerne, jeg var lettet. Jeg havde det bare ikke særligt godt. Jeg fik så få vitaminer, så lidt næringsrig mad, at jeg var udmattet (hvilket bestemt ikke hjalp på sukkertrangen). 

Men jeg så det ikke selv i lang tid. For ideen var jo, at når alt var tilladt,så ville man på et tidspunkt også få lyst til en salat. Jeg kunne så godt lide ideen om, at jeg en dag helt naturligt ville have lyst til at spise mest sundt. Men til sidst måtte jeg indse, at jeg var den person der som 20 årig arbejdede på McDonalds et år, spiste mine hovedmåltider der 5 dage om ugen - og stadig havde lyst til at gå på McDonalds, når jeg var ude og rejse. Jeg var ikke "uhmm lækkert, men nu har jeg da også fået nok"-typen. Nej, jeg blev hooked og var "mere vil have mere -typen". 

Det var på det tidspunkt jeg fik foræret en bog om sukkerafhængighed. Jeg følte mig så set. Jeg kunne mærke i min krop, hvor sandt det var, at mad og sukker kunne være noget man HIGER efter og næsten altid har lyst til. 

Problemet var bare, at de bøger jeg kunne finde anbefalede 0 sukker - og det vidste jeg allerede af erfaring ville være den direkte vej til overfokusering, flere cravings og overspisninger. 

Så jeg gik i gang med at skabe en metode hvor man kunne lære at stoppe overspisninger og tabe sig og som gjorde alt mad tilladt. Men denne metode tog også hensyn til dem af os, der er sukker, eller madafhængige og derfor ikke kan bruge vores lyst som pejlemærke, hvis vi gerne vil spise mest sundt. 

Det blev startskuddet til Successful Eating metoden, som den ser ud i dag. 

Du kan se mit gratis webinar om metoden her =>

kh Ditte

Hvorfor tager jeg det hele på igen- og igen?
Grænsesætning og overspisninger