ta' ja-hatten på!

ta' ja-hatten på!

Vi mennesker er så tilbøjelige til at dvæle ved det, der ikke fungerer.

Det giver selvfølgelig god mening at analysere og finde frem til ting, der kan gøres anderledes. Men ofte er vores fokus ikke lige fordelt, mellem det der fungerer og det der fejlede.

Denne øvelse er lavet for at rette op på den forskelsbehandling og få dig til at få øje på og huske det der er gået godt.

Positivdagbog

  1. brug 5-10 minutter hver aften i en uge

  2. skriv minimum 3 ting ned der er gået godt i dag

De behøver ikke være kæmpe ting.

Det kan være små ting, som "min kollega tog en kop kaffe med til mig" eller "min veninde ringede og vi havde en hyggelig snak". Hvis du føler dig nedtrykt og har svært ved at finde noget positivt i dag, kan du prøve at finde det, der har været mindst dårligt. Det kan f.eks. “selvom det har regnet hele dagen, var det bare overskyet, da jeg cyklede hjem”.

Prøv at være konsekvent med at få lavet øvelsen, så vil du opleve at dit humør løftes, efterhånden som du vænner dig til at se alt det gode, der allerede er i dit liv. 

kh Ditte

7 grunde til at det er svært at sige fra
Det er ikke nok med gode intentioner