5 ting du næppe nogensinde ville sige til dine veninder
5 ting du næppe nogensinde ville sige til dine veninder - du kan selv tilføje flere
Er du sindssyg, hvor ser du fed ud i de bukser. Sådan på den rigtigt klamme måde
Nej, tænk at du spiste det stykke kage. Hvor ulækker har man egentlig lov til at være?!
Alle folk kommer jo til at glo på dig på stranden, og tænke “så bliv dog hjemme, din strandede hval”!
Du kan da under ingen omstændigheder tage en ærmeløs bluse med de mormorarme, du render rundt med.
..
Jeg behøver dårlig nok skrive en nummer 5.
Du forstår billedet ikke?
For sådan taler man bare ikke til sine veninder. Man elsker dem jo.
HVORFOR?!
Spørger jeg så, er det, at du med høj sandsynlighed taler sådan til dig selv?
For det er der rigtigt mange kloge, smukke, vidunderlige kvinder der gør. Min mission her i livet er at få DIG til at slutte fred med din krop. Slut med at straffe den for at være for blød, for rund, for rynket, for ... Igen, du ved det bedst selv. At lære at elske den for det, den kan, og ikke mindst tilgive dig selv, hvis du en dag spiser alt for meget.
Kh Ditte