Unge pigers kropsidealer er ikke et kønt syn

Unge pigers kropsidealer er ikke et kønt syn

"Hej Ditte, Jeg håber at du vil hjælpe mig med følgende: Hvad kan man gøre som enkelt person for at blive tilfreds med den krop man har?"

Inden for de sidste par måneder er jeg blevet kontaktet af flere unge piger i folkeskolens afgangsklasser. De skriver i forbindelse med opgaver, med spørgsmål om kropsidealer. Enslydende er, at deres spørgsmål er tankevækkende.

Alle giver de udtryk for et stort pres for at se perfekte ud.

De kommer selv med flere gode bud:

  • Er det på grund af reklamerne?

  • Er det modebladende?

  • Er det sociale medier?

  • Er det fotoredigering?

  Mit svar er, at jeg tror ikke, at det skyldes en ting. Men summen af alt det vi bliver påvirket af. Da jeg var teenager holdt min mor Alt for damerne og så var der selvfølgelig reklamerne. Nu er der smukke, retoucherede kvinder over alt. Og det er ikke kun modellerne, der er retoucherede nu, nu kan vi selv fifle med det hjemme. Eller tage selfies igen og igen, indtil vi får det ene gode billede, som ryger på Instagram.

Jeg har arbejdet med kvinder, spisning og kropsbilleder i mange år efterhånden og når jeg tænker på hvor dårligt de fleste voksne kvinder jeg møder har det med deres kroppe. Så synes jeg virkelig, at der er grund til at frygte, hvordan den generation, som vokser op nu får det.

Vi har fået forvekslet udseende med værd. Det er sket for længe siden, for de voksne generationer lider også under det. Men hvordan får vi skilt skidt fra kanel - og i en tid som vores?

Kan vi gøre noget på samfundsplan?

Hvor starter vi, i en tid, hvor alt kan ændres- også vores udseende?

Hvem vil være den første til faktisk at lægge et virkeligt uflatterende billede på Facebook (ikke bare sådan et, "se hvor lækker jeg er, når jeg lige er vågnet-billede")?

  • Vi kunne beslutte, at benytte modeller, der i højere grad nærmer sig normalbefolkningen

  • Vi kunne også beslutte, at retouchere mindre (eller slet ikke)

  • Vi kunne opfordre vores børn og unge, til ikke at retouchere sig selv til. Hvad signalerer det også- udover, at de ikke er gode nok, som de er?

Vi kan også starte med os selv. Tage ansvar for os selv og reparere skaderne. Vi kan som voksne arbejde med vores kropsbillede og kropsidealer. Det kræver opmærksomhed, og øvelse, men det kan ændres. Jeg har lavet et helt modul om kropsbilleder på mit onlineforløb, for et negativt kropsbillede er noget af det, der virkelig kan sabotere både selvværd, kropsglæde og vægttab.


Kh Ditte

3 myter om overspisning og de virkelige årsager
[Udfordring] Kan du klare venindetesten en hel uge?