Hvor ser du fed ud i dag!
"Din mave er stor, men din numse er flad". Sådan sagde min 5 årige til mig forleden. Da jeg ikke kunne lade være med at grine og hun opdagede, at den var lidt skæv, supplerede hun med et "men dine bryster er helt flade”.
Man skulle da være lavet af sten, hvis man ikke lige krøb i et par Spanx og en push-up dagen efter sådan en svada.
Hvor ser du fed ud i dag
Men spøg til side. Det er jo ikke kun børn der tillader sig at sige præcis hvad de tænker vel?
Jeg har klienter, der oplever voldsomme overgreb. Som koncertturen, der blev afbrudt af, at en kvinde fandt min klient så “Fed og klam”, at hun følte, at hun kunne tillade sig at hælde sin øl ned over hende.
Jeg bliver rasende og målløs, når jeg hører om sådanne oplevelser.
Hvad er det der sker i hovederne Kropsglædepå kvinder, der føler, at de kan tilsvine og overfalde andre kvinder for at se forkerte ud?
Tænker de, at det opmuntrer til vægttab?
Hvis jeg skal prøve at forstå, så tror jeg det handler om selvlede. Kvinder der måske ser fine ud på overfladen, men føler, at de er nødt til at holde sig selv i en kort snor af evig kritik for at holde vægten. Når de ser en overvægtig kvinde, så tror jeg, at de bliver provokerede. Vrede fordi de selv kæmper så hård for at se godt ud, og her er der en kvinde, der ikke lever efter deres regler.
Men det vi alle skal forstå er, at de fleste kvinder kæmper den samme kamp. Tykke eller tynde. Så er selvkritikken en evig følgesvend.
Vi behøver på ingen måde kritik fra andre, vi har skam allerede fortalt os selv, hvor tykke vi ser ud i dag.
Der er en anden vej. Den vej, hvor vi begynder at tale pænt til os selv - og til og om andre. Den vej, som for mange kvinder er nødvendig at lære at betræde for at opnå et varigt vægttab og større kropstilfredshed.
Er du i tvivl om hvordan du tager det (måske) kæmpe skridt?
Så hjælper jeg dig gerne
kh Ditte