Det kvinder skammer sig over
“Hvorfor spiste jeg nu alt det kage. De andre må synes jeg er sindssygt klam. Som om jeg ikke er fed nok i forvejen”
Ovenstående tanke er ikke usædvanlig, desværre.
For der er stærk skam bundet op på følelsen af at have mistet kontrollen over sin spisning - og det er et problem.
For når vi føler skam, så tænker vi, at vores “fejl” skyldes, at vi ikke er gode nok.
Det kunne for eksempel lyde sådan: “Jeg er vejer for meget, fordi jeg er en sukkergris uden viljestyrke”
Så hvad er problemet med skam?
Vi beder slet ikke om hjælp. Det er simpelthen for pinligt at afsløre, hvor mange fejl vi har. (Så hellere overspise i smug)
Vi lærer ikke af vores fejl, når vi tror, at problemet ligger i vores personlighed- for den er jo svær at ændre
Skam er selvforstærkende. Jo mere du skammer dig, jo mere skælder du dig selv ud og jo større er sandsynligheden for, at du gentager det du skammer dig over.
Vi må altså lære at flytte os fra “Jeg er et dårligt menneske” til “Jeg er et godt menneske, der har lavet en fejl”
Når vi tænker sådan, så er vi nemlig åbne for, at vi kan ændre vores uhensigtsmæssige adfærd.
For et godt menneske, der har fået nogle uheldige vaner og tankemønstre, der fører til overspisninger, kan sagtens arbejde med sin spisning og lære at handle anderledes.
På onlineforløbet “Successful Eating” lærer du, hvad du skal gøre for at arbejde dig hen imod et sundere selvværd med dertilhørende mindsket skam.
Kh Ditte