Når din perfektionisme spænder ben
“Jeg kan ikke overskue, at skulle ændre min kost 100% for at tabe mig”.
Måske genkender du perfektionismen.
Når du gør noget- så vil du gøre det ordentligt! Det behøver der ikke i sig selv at være noget galt med.
Men ofte bygger de tårnhøje forventninger du har til dig selv sig op, som en mur- og du ender med at opgive.
For bare tanken om, at det at tabe dig SKAL indebære at :
Du skal lave hjemmelavede salater til frokost og aftensmad
At du skal spise anderledes end resten af familien
At du aldrig kan spise sukker igen
At du ikke kan gå på cafe eller spise hos andre
Det kan føles så voldsomt, at du føler at opgaven bliver uoverskuelig allerede inden du er gået i gang. Og går du i gang, så er oddsene for, at du går kold på opgaven store.
Men husk, at det er din perfektionisme, der skaber følelsen. Ikke din målsætning om at tabe dig i sig selv.
For siden jeg i min psykologpraksis begyndte at bruge kognitiv terapi til at hjælpe kvinder til at tabe sig (i 2007), så har jeg gang på gang konstateret 1 ting.
Når du stopper med at spise for store portioner
Når du stopper med at småspise konstant mellem måltiderne
Når du stopper med at overspise.
Så taber du dig.
Også selvom du spiser en helt almindelig dansk kost.
Det betyder ikke, at du IKKE må spise glutenfrit eller salater til frokost.
Men du skal vide, at det ikke er rugbrød til frokost, eller en ugentlig slikdag der står mellem dig og dit vægttab.
Hvis du vil lære at tabe dig- uden at vende hele din hverdag på hovedet, så kan du lære det på forløbet "Successful Eating"
Kh Ditte