Forskellen på hyggespisning og trøstespisning

kvinde der hyggespiser overspisning

I mange år var jeg faktisk i tvivl. Altså hvornår spiste jeg slik fordi det var det jeg lige havde lyst til at forkæle mg selv med - og hvornår var det min sukkerafhængighed der dikterede valget? 

Den er dødsvær. For det der skete i mine tanker snød mig. For jeg tænkte faktisk det samme uanset om det reelt var dejligt og hyggeligt, eller om jeg var dødstresset og spiste for at dulme den uro jeg ikke havde lært at dulme på andre måder. 

Ofte kunne tanken lyde noget i retning af, "ej hvor kunne det bare være hyggeligt at spise xxx"

Men samtidig kunne jeg mærke, at der var forskel på hvor store mængder jeg havde lyst til at spise og der var forskel på hvor hurtigt jeg spiste det. Men det var alt sammen noget jeg først opdagede, når jeg allerede var igang med at overspise. 

Det der en dag gik det op for mig var, at der var én kæmpe stor forskel på det to scenarier. Nemlig den energi jeg havde i kroppen inden jeg gik igang. 

Tankerne var de samme. 
Men min krop var enten afslappet og rolig (når det var hyggeligt og dejligt)

- eller en stor stressbold (når jeg endte med at overspise)

Eller med andre ord. Når jeg spiser for hyggens skyld så havde jeg allerede den ro, jeg andre gange spiste for at opnå.

På den måde knækkede jeg endnu en af de mange mysterier der var omkring min spisning og jeg lærte at afkode min krops signaler. Det var fedt i sig selv, fordi jeg slap for alle gætterierne, men mest af alt var det godt for mig fordi det betød, at når jeg vidste hvad der var på spil, så kunne jeg finde de rigtige værktøjer frem og hjælpe mig selv til ikke at stress-spise.

Måske kan du genkende samme alarmsignaler, og måske er dine nogle andre, men prøv at være nysgerrig. 

Hvis du vil lære at ændre din spisning, så er du meget velkommen hos mig fx på den første workshop i 2024

kh Ditte

Du kan læse mere om onlineforløbet her ==>

Hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte mig.

Kærlig hilsen,
Ditte

Du kan ikke kontrollere noget du ikke er opmærksom på
Sådan stopper du trøstespisning