Den dag ti-øren faldt

Lad mig fortælle dig om den dag det gik op for mig, at det virkelig virker.

Det var egentlig ikke en særlig dag.

Jeg havde spist efter min metode i flere år på det tidspunkt og havde for længst fået styr på overspisningerne. Så jeg var ganske fortrøstningsfuld omkring min spisning.

Men lige netop den dag var jeg ked af det. Sådan rigtig grund ked af det med en tung fornemmelse i kroppen og en knude i maven. Jeg var ude og gå en tur, så jeg gik ind og købte et blad og satte mig på en cafe og drak en kop te. Da jeg en times tid senere gik hjemad var det med et lidt lettere hjerte.

Men faktisk er det slet ikke min pointe. Min pointe er; at det lige der, på vej hjemad, gik op for mig, at jeg på intet tidspunkt havde overvejet at købe noget at spise. Det var en wow-oplevelse af de store (Hvis du spiser, når du er ked af det- så ved du hvor vildt det er slet ikke at overveje at købe lidt chokolade eller andet til at dulme smerten med).

Der gik det op for mig, at det faktisk var lykkedes mig at ændre min hjerne.

At undertrykke års gamle vaner og erstatte med nye. Det var IKKE sket over en nat, men det var en løbende udvikling. Da jeg stoppede med at overspise var det selvfølgelig dejligt, Men i virkeligheden var det bare begyndelsen. Fordi jeg var fortsat med at have fokus på mit forhold til mad, så var mine nye vaner gradvist blevet til naturlige handlemønstre for mig. Mønstre, som ikke længere krævede at jeg aktivt fokuserede for at huske dem.

Kh Ditte