Hvor forfængelig må man lige være?

Jeg kan huske, at min far engang sagde noget til, at jeg stod og spejlede mig som teenager. Jeg kan ikke længere huske, hvad han sagde. Men følelsen af skam, kan jeg stadig genkalde mig.

• For det er pinligt, at beundre sig selv ikke?

• Pinligt gerne at ville tage sig bedst muligt ud!

• Pinligt at være tilfreds med det man ser.

Helt sikkert en aktivitet der bør foregå bag lukkede døre ;-)

Men helt ærligt, vi gør det jo alle sammen. Spejler os i butiksruder, kigger en ekstra gang i elevatorens spejle og andre blanke overflader.

Ikke nødvendigvis for at nyde synet af os selv. Ofte er vores tjekken snarere affødt af bekymringer.

• Ser jeg tyk ud?

• Sidder makeup’en fast i rynkerne?

• Er håret blevet fladt?

Men er der en mening med galskaben?

Er vores fikseren på at se unge og lækre ud bare for meget?

Personligt synes jeg aldrig man kan beundre sig selv for meget. Men den tjekken, der ikke er affødt af tilfredshed, men snarere af bekymring for, hvad andre ser, den kan helt sikkert blive for meget!

Den er nemlig ikke alene skidt for humør og kropstilfredshed. Den skader vores selvværd!

Af angst for, hvad andre vil tænke prøver vi at finde samtlige fejl, så vi kan korrigere, skjule eller undskylde på forhånd.

Ikke

En

God

Ide!

Har du nogensinde undret dig over en venindes utilfredshed?

Tænkt, at hun da var så fin lige præcis som hun var, selvom hun selv var dybt utilfreds?

Det der er sket er, at hendes overdrevne fokus på at finde fejl og mangler har mindsket hendes objektivitet- ikke øget den!

Det hun troede ville sikre hende imod at blive negativt bedømt blev i virkeligheden til én lang sviner. Ikke fra andre, men fra sig selv.

Måske kan du også genkende det fra dig selv?

I så fald skal du vide, at det kan ændres! Det er indbygget i mit onlineforløb “Successful Eating”, at du lærer, hvordan du ændrer dit forhold til din krop.

Tine skrev sådan her, efter hun havde afsluttet forløbet:

“Jeg oplever oftere og oftere, at jeg nærmest beundrer mig selv i spejlet - jeg betragter i hvert fald mig selv kærligt og har meget nemmere ved at se, hvor smuk jeg faktisk også er. Det er enormt befriende, bare at kunne konstatere, at det er nogle smukke store blå øjne jeg har, fremfor at ønske, at de var mere blå eller endnu større”.

Kh Ditte