Hvem bestemmer- lader du din spisning være op til de andre?
Hvem bestemmer, hvor meget du spiser juleaften, om du drikker gløg til julehyggen på skolen, eller om du spiser både and og flæskesteg juleaften?
Når det handler om at begå sig socialt er vi styret af at ville passe ind.
Helt lavpraktisk giver det god mening. Vi laver færre "fejl" ved at se os omkring og gøre som alle andre. Hvordan spiser de andre kyllingen? - må man bruge fingrene -eller er bestik et must?. Ved at efterligne undgår vi sociale faux pas. Det er faktisk samme mekanisme som dåselatter bygger på - for selvom vi kan høre, at det er falsk latter, så viser tests alligevel, at vi griner mere, når der er mekanisk latter i baggrunden. Det skyldes, at vi ikke kan løsrive os fra vores instinkt omkring, at det de andre gør, nok er det rigtigste.
Det instinkt er vi selvfølgelig også styret af i julen.
Når vi står på arbejde til julehygge, så vil de fleste -mere eller mindre bevidst - tilpasse sin spisning. Det kræver mod, at være den eneste der drikker alkohol til en julefest- og det kræver mod, at være den eneste der ikke gør det (en af mine kursister fik endda trukket en invitation tilbage, da hun fortalte, at hun ikke drak alkohol pt.) Men selvfølgelig KAN du frigøre dig fra instinktet til at spise præcis 3 æbleskiver fordi de andre gør det.
Det kræver:
At du opdager, at du følger med strømmen
At du har lært at spise 1 æbleskive og så stoppe ( eller takke helt nej tak), uden at det udløser overspisninger senere på dagen.
Har du svært ved nr 2, så er du ikke alene.
Det er nemlig præcis det jeg lærer kvinder på mit onlineforløb “Successful eating”.
Kh Ditte
