Er du i trodsalderen? (og hvornår stopper den egentlig?)
Ville Romeo og Julie have været lige så vilde i varmen, hvis deres forældre havde været totalt cool med deres forhold?
Jeg tænker nej.
Det baserer jeg på, at studier igen og igen viser, at når noget er forbudt, eller begrænset - så får vi ikke alene mere lyst til det, vi anser det også for at være bedre.
Det starter tidligt- trodsalderen. Allerede hos 2 årige ser man, at legetøj der er forbudt er mere attraktivt, end det let tilgængelige.
Men også vi voksne får mere lyst til forbuden frugt.
Vi ikke alene køber mere af produkter, som vi frygter vi ellers må undvære, vi føler også at det er et bedre produkt - kan du huske den famøse “gærkrise”, hvor danskerne af uvisse årsager begynde at hamstre gær i stor stil.
Ved tanken om, at butikkerne var ved at løbe tør, fik vi pludseligt et vildt behov for..
Gær..
Så det med at ønske det man ikke kan få, er et helt almindeligt menneskeligt træk.
Det er trods også.
“Hvis ikke jeg må, så skal jeg nok vise dig at jeg kan”
Den følelse er ikke forbeholdt småbørn og teenagere. Vi voksne bliver også trodsige.
I en grad så vi ofte spænder ben for vores egne forsøg på at spise sundere.
For det er ikke bare når andre sætter grænser for os, at vi bliver trodsige, vi bliver mindst lige så trodsige når vi selv sætter begrænsninger
Måske genkender du den overvældende trang til sukker, efter du lige har aftalt med dig selv at du skal være sukkerfri i 2018?
På onlineforløbet "Successful Eating" lærer du at opdage, når du spiser i trods - og du lærer, hvordan du kan forholde dig til din spisning, så du ikke bliver trodsig, selvom du vælger at spise sundere eller mindre, end du plejer.
Kh Ditte