Den daglige trang til trøstespisning

Hvis du har, eller har haft børn i børnehave, så kender du helt sikkert denne situation.

Da jeg afleverede min datter her til morgen viste det sig, at både hendes solhat og hendes solcreme var væk. Det betød, at jeg brugte cirka en halv time på at kigge garderoben igennem.

Ingen solhat,  ingen solcreme – men til gengæld fandt jeg den vante hun mistede engang i januar. Irritationen over den helt nye og nu forsvundne solhat og den svanemærkede solcreme, som er fra Danmark og derfor noget bøvlet at få fat på her i Berlin, gav mig lyst til at gribe ud efter de riskiks med chokolade, som jeg har liggende i bilen til børnene. Men jeg gjorde det ikke. Ligesom jeg lader være i langt størstedelen af alle de andre situationer i min hverdag, hvor tanken om at trøstespise kommer over mig.

For når man har en impuls til at spise på følelser, som jeg har. Så har man oftest ikke kun en lyst til at spise, når tingene er irriterende. Så får man også lyst til at spise, når man er glad, ked af det, stresset eller vred. Og for det ikke skal være løgn også, når man keder sig.

Så alt i alt er der basis for at spise mere eller mindre HELE TIDEN.

Derfor har jeg for mange år siden lært, hvordan jeg kan have lyst til at trøstespise, uden at det skal betyde, at jeg faktisk gør det. Teknikken har jeg lært videre siden 2007, og du kan også lære den (også selvom du har meget svært ved at styre det med maden pt.)

Jeg hjælper dig gerne, med mit online forløb “Successful Eating”

Kh Ditte