Er du den kritiske chef fra helvede?

Jeg snakkede med en mand til en fest for nylig. Han var chef for et større team og fortalte, at når der var MUS samtaler. Så gjorde han altid noget ud af at fortælle dem hans fuldstændigt ærlige mening om, hvor de manglede kompetencer. 

Et eksempel kunne lyde:  “Jeg synes du skal overveje kraftigt at skifte branche, jeg kan simpelthen ikke se, at de evner du har nogensinde vil slå til her hos os. Jeg synes ikke du skal gå og spilde din tid på noget du ikke har talent indenfor”. 

Samtalen fik mig til at tænke på mine kursister. Mange har heldigvis både søde og omsorgsfulde partnere og chefer. 

Men når de starter på mit forløb, så er den i deres liv, der er hudløst ærlig (og ude af stand til at se deres potentiale for udvikling)  faktisk ofte dem selv. 

Tanken er selvfølgelig, ligesom eksemplet med MUS samtalerne, at kritik og skam vil få en motiveret til at gøre noget ved problemet ( altså spisningen)

Virkeligheden – og undersøgelser på området – viser noget andet. Selvkritik fører nemlig til: 

• Lavere motivation til at motionere

• Mindre grad af velbefindende

• Dårligere evne til at cope med negative livsbegivenheder

• Dårligere evne til at reagere på fejltagelser og mindre motivation til at forsøge at gøre noget ved det der er svært. 

Vil du lære at motivere dig selv på en måde som trækker dig op og styrker dit selvværd, fremfor at nedbryde det? 

Så kan du lære det på mit forløb "Successful Eating"

Kh Ditte