Måske skulle jeg blive veganer?
Jeg snakkede med en kvinde for nylig som overvejede at blive veganer.
Ikke så meget for miljøet eller dyrene, men for at tabe sig.
Tanken var, "hvis jeg siger nej til alt der ikke er vegansk, så må jeg vel tabe mig".
Jeg tror helt ærligt de fleste af os har været der. Måske ikke lige med det veganske. Men så måske med kulhydrater, fedt eller faste.
Tanken er, at hvis vi sætter nogle massive begrænsninger for os selv (og overholder det), så må det vel lavpraktisk betyde, at vi spiser mindre og taber os.
Men her skal vi altid huske at tænke over følgende:
Er det langtidsholdbart? - altså vil jeg orke at spise på den måde på den lange bane
Er det omsorgsfuldt? - altså vil det ofte føles som et afsavn at spise på denne måde?
Hvis ikke du svarer ja til begge spørgsmål, når du planlægger en kostomlægning, så kan jeg næsten love dig, at du ikke kommer til at holde det over længere tid.
Det jeg ser virke igen og igen er at gå langt mindre ekstremt til værks.
At gå efter at spise normalt i stedet for specielt. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke hver især kan have etiske, eller sundhedsmæssige grunde til at spise særligt. Men for de fleste er det ikke nødvendigt for at få en normal, sund vægt.
Jeg vil endda gå så langt som at sige, at hvis du er så heldig, at du kan spise helt normalt, så vil du have lettere ved at normalisere din spisning og vægt, end dem der har særlige kostmæssige hensyn at tænke ind i spisningen.
Vil du gerne lære at spise en normal sund kost med plads til lidt usundt, eller har du særlige kosthensyn, men oplever at det er super svært at overholde dem. Så er “Få krammet på din sukkertrang” det rigtige for dig.
Her lærer du nemlig at spise som DU gerne vil!
Du finder værktøjerne på mit forløb "Successful Eating", du kan skrive dig op til mit nyhedsbrev og høre mere her =>
Kh Ditte
