Jeg forfalder da helt, hvis jeg bare accepterer mig selv, som jeg ser ud nu
En frygt for mange kvinder er, at hvis de accepterer deres krop som den er, så vil de miste al motivation for at motionere og spise sundt.
Det er slet ikke min erfaring, tværtimod- og her er hvorfor.
Prøv at tænke over logikken. For reelt hedder tanken: "Hvis jeg begynder at fortælle mig selv, at jeg er god nok, som jeg er. Så vil jeg blive så ligeglad med mig selv, at jeg vil begynde at behandle mig selv ukærligt ved at stoppe med at give mig selv nærende mad og bevægelse".
Sådan er virkeligheden sjældent.
Det jeg derimod ofte ser er, at kropslede spænder ben for gode stabile vaner.
Det er f.eks. noget Camilla oplever.
Vi havde en snak i sidste uge, fordi hun oplevede at spisningen var kørt helt af sporet for hende på det sidste. Det frustrerede hende, fordi hun ellers følte, at hun havde haft en lang periode med et godt fokus på gode sunde vaner - men lige pludseligt var det hele skredet for hende.
Hun var stoppet med at gå sine daglige gåture
Og hun var begyndt at overspise igen
Jeg var selvfølgelig interesseret i, hvad der var sket, da det skred.
Det der var sket var, at hun var begyndt at regne på, hvor længe der var til bikinitid. Hun havde tænkt ved sig selv, at hun UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER kunne vise sig, som hun så ud nu. Så hun var begyndt at lede efter quick fixes og var faldet over en serie, hvor man følger nogle kvinder der kommer på en hård bootcamp.
Virkede kropsleden, som en hjælpsom motivator for Camilla?
Nej, den fik hende til at føle, at de sunde vaner hun havde indført ikke virkede hurtigt nok.
Den fik hende til at føle at hun skulle gøre noget drastisk
Og så fik den hende til at gå helt i sort, for hun har hverken tid eller overskud til en bootcamp.
Så i stedet for at fortsætte med de gode tiltag, som hun var glad for og kunne overskue. Så oplevede hun at blive opgivende, for hun ville jo alligevel ikke kunne gå på stranden i år.
Så hvad ville der ske, hvis Camilla nåede til et sted, hvor hun måske gerne stadig ville tabe nogle kilo, men også følte at hun er helt ok, som hun er og derfor sagtens kunne leve sit liv inklusiv strandture.
Højst sandsynligt ville det øge sandsynligheden for, at hun ville have lyst til at behandle sig selv godt.
For hvad behandler vi bedst?. Den taske vi elsker (med slitage og det hele), eller den taske som vi er mega trætte af og håber på snart at udskifte?
Hvis du har noget ved din krop, som du ville ønske var anderledes, men som du heller ikke har lyst til skal stå imellem dig og at leve det liv, der gør dig glad ( med alle de oplevelser der hører til det).
Så kan online-forløbet "Successful Eating" være noget for dig.
kh Ditte
