Når "normal" spænder ben for dit vægttab
Jeg plejede at tro, at jeg vidste, hvad der var normalt, når det handlede om at spise. Jeg troede, det var normalt at spise store portioner is, at spise slik til man fik kvalme og at have svært ved at stoppe med at spise, når jeg først var begyndt.
Men så begyndte jeg at tænke over, hvor jeg havde lært de regler.
Jeg indså, at min definition af normalspisning var baseret på, hvad jeg havde set i min barndom. Min familie spiste på samme måde, så jeg troede, at det var det, der var normalt. Men hvad jeg ikke tænkte over var, at de også kæmpede med sukker-afhængighed.
I løbet af mine tyvere indså jeg, at min definition af normalspisning ikke var god for mig. Bagsiden af at jeg overspiste hver gang jeg fik sukker var nemlig, at jeg begyndte at frygte sukker. Tanken var, at hvis jeg slet ikke spiste det, så overspiste jeg det i hvertfald ikke. Det var iøvrigt en fuldstændigt forkert antagelse. For i mit forsøg på at begrænse sukkeret blev jeg for alvor overoptaget af det og begyndte at have egentlige overspisninger.
Da jeg var omkring 30 år ønskede jeg brændende at ændre mit forhold til mad, så jeg besluttede at se nærmere på mine tanker og vaner omkring mad og spisning.
Det var der det gik op for mig, at jeg var nødt til at skabe min egen “normal”. Jeg måtte simpelthen glemme hvad jeg havde lært som barn om følgende:
Hvor meget slik/chokolade man spiser ad gangen
Hvor store portioner is der er normalt
Hvor meget kage en person spiser ad gangen
Jeg var nysgerrig. Jeg begyndte at holde øje med dem omkring mig der ikke så ud til at have et problematisk forhold til de søde sager og langsomt begyndte jeg at finde ud af, hvad det betød for mig at spise normalt.
For mig blev min ny normal at jeg :
1.Spiste når jeg var sulten, og stoppede, når jeg var mæt.
2.Spiste mad, som jeg nød, men som også fik mig til at føle mig godt tilpas.
3. Forsat spiste søde sager (fordi det gav og giver mig glæde), men i langt mindre mængder.
4. Ikke ville have dårlig samvittighed over at spise den mad, jeg elskede.
Det tog noget tid, men til sidst havde jeg lært mig selv og min spisning så godt at kende, at jeg kunne lave min egen definition af normal spisning.
Hvis du kæmper med din egen definition af normal spisning, vil jeg opfordre dig til at eksperimentere. Prøv forskellige ting, og se, hvad der virker for dig. Der findes ikke én rigtig måde at spise normalt på. Det vigtigste er at finde en måde at spise på, som får dig til at føle dig godt tilpas.
Hvis du vil have min hjælp, så kan du få den på mit vægttabsforløb Successful Eating
kh Ditte
