Modeldetox og kropsbillede
Modeldetox og kropsbillede
Jeg er ved at gøre mig bikiniklar til sommerens strandture med en modeldetox. Min kur lyder; undgå at nærstudere billedserier af kendte filmstjerner, fotomodeller og andre smukke kvinder. For nyligt faldt jeg over en billedserie af Christina Aguilera med titlen “Christina Aguilera i tykt og tyndt”. I serien er der et hav af billeder fra sangerindens karriere med det fokus, at hun har haft en svingende vægt gennem årene. Jeg må indrømme, at den slags artikler har en tendens til at gribe mig. Jeg falder ofte i og når hele billedsamlingen igennem, før jeg mærker efter hvad billederne gør ved mig. For jeg kan mærke, at jeg gribes af at se, at også en superstjerne kan have dårlige dage. Men mest af alt begynder jeg at sammenligne.
Hvorfor er det så interessant, hvordan de kendte ser ud?
Mennesket er et flokdyr, der stræber efter status og social anseelse. Vi indgår i sociale rangordner for at kunne leve relativt fredeligt sammen. Derfor er det faktisk ikke min skyld, at jeg drages mod billedserier af kendte kvinder. For det ligger i vores gener, at vi forsøger at positionere os i flokken. At vi med moderne medier har udvidet flokken til ufattelig størrelse, gør ikke projekt sammenligning lettere.
Hvad sker der, når vi sammenligner os med andre?
Når vi sammenligner os med andre, påvirker det vores følelser. Vi kan opleve et midlertidig velbehag, når vi kritiserer andre, fordi det får os til at føle os bedre placeret i hierarkiet. Men vi kan også opleve, at følelserne med det samme bliver negative, når det ikke er os selv der falder heldigst ud i sammenligningen. Men uanset om vi kritiserer eller misunder, har opmærksomheden på de kendtes kroppe det til fælles, at den øger vores opmærksomhed på kropslige fejl. Derfor gør den os mere tilbøjelige til at være detaljeorienterede i forhold til vores eget udseende Dette skyldes, at sammenligning øger vores ønske om mere og bedre og dermed gør det svært at være tilfreds. Man kunne også sige, at den form for billedserier ansporer os til perfektionisme. Det kan jo umiddelbart lyde udemærket. Måske kunne lidt perfektionisme og utilfredshed være med til at motivere os til at motionere og spise sundere?
Hvad gør perfektionismen ved os?
Problemet ved perfektionisme er, at den gør vores tankegang sort/hvid. Det vil sige, enten kommer jeg til at ligne en tyveårig superstjerne eller også er jeg helt håbløs. For de fleste af os vil perfektionismen i denne sammenhæng guide os mod det uopnåelige og dermed forvandles motivationen til utilfredshed når målet ikke nåes.
Vi får mere selvlede af at kritisere kendte i bladene
Når vi nærstuderer kendte i bladene og glædes eller misundes, ændrer vi vores egne kriterier for hvad der er godt nok. Selvom vi i starten kan føle dette som en drivkraft, vil vi oftest ende med at blive skuffede. Og i sidste ende være mindre tilfredse med vores krop end vi var før. Faren er derfor, at den konstante bombardering med billedserier af modeller, skuespillere og sangerinder får os til at gå rundt med en evig utilfredshed med egen fremtoning. Så mit råd er; hvis du absolut vil sammenligne dig med andre, så prøv at sammenligne dig med hver 3. person af dit eget køn, på din egen alder, næste gang du går tur. Det vil helt sikkert give et bedre og mere realistisk kropsbillede. Har du også hang til at se på smukke kvinder så prøv at mærke efter næste gang og bliv bevidst om hvordan det påvirker dig og dit kropsbillede. Måske vil du lige som mig tage en modeldetox.
Kh ditte
